I lørdags var der så Jyske Mesterskaber. Et mesterskab jeg længe havde set frem, og trænet op, til. En tre uger lang diæt sikrede mig sejren i den første kamp, nemlig kampen-over-vægten. Modstanderen sagde max. 65kg og jeg vandt stort, stolt og med en margin på 600 gram (påklædt) – det er, skulle jeg hilse og sige, 3 plader Marabou med knas.
Det var en laaang dag. Fra 07 morgen til 22 aften. Min første og eneste kamp var mod en gut fra Århus Universitets Karate, kl. 19 om aftenen. Jeg gik tiden ud men tabte stort. Overmagten var vild og jeg var langsom. 😐 – en ærgerlig kombination, som jeg har tænkt mig at rette op på til næste stævne, som formentligt bliver kyu-cup i Gladsaxe