Jeg ved ikke, hvordan man siger “idiot” på thai, men jeg er sikker på, at han tænker det, mens han endnu en gang siger “L-BØ”.

“Sorry?” siger jeg og kan mærke sveden svide i mit venstre øje. “Hvad siger manden”, tænker jeg.

“L-BØØØ” siger manden igen og først efter en universal gestikuleren med sin albue, forstår jeg, at jeg skal slå ham hårdt med en albue, som på thai-engelsk nok burde være en “elbow”, men som i dagens svedende anledning blev til en “L-BØ”.

Han er heller ikke så dyr, ham thaifyren. Han koster 400 Baht for en hel dags træning og jeg har stor respekt for ham. Det har jeg for alle thaiboksere. De er lige så barske, som min hud er bleg. Når de sparker på sandsækken, så tænker jeg omsorgsfulde tanker for mine velfungerende ribben.

Med en albue kan man slå ualmindeligt hårdt. Og det lykkedes mig. Da jeg først forstod hans thai-engelsk. For albuer bruger vi også i karate. Vi må bare ikke bruge dem, altså, sådan helt rigtigt. Men det må man i Muay Thai.

Stedet er en såkaldt Camp. Her bor masochister i bungalower, der nyder at træne 2 x 3 timers benhård Thaiboksning i oprindelsens land. Jeg er blot dukket op. Med taxi endda. Og med vand i sækken, en skridtbeskytter og let nervøsitet medbragt helt fra Danmark. Når han slår mig i hovedet, for at minde mig om, at jeg skal holde paraderne oppe, ja så er det lige før, at jeg hellere vil sidde i en flyver lige til højre for Afghanistan.

Men det er fedt. Og nok det hårdeste, jeg har prøvet. Selvom camp’en er udendørs kan man lugte det. Lugte, at det er hårdt, varmt og så fugtigt at man er i tvivl om, hvad der er sved og hvad der er regn.

Mandetimer koster ingenting i Thailand. Måske kvindetimer heller ikke gør, men det er et andet emne. Det betyder, at man får personlig træner hele tiden, mens man er i camp. Det er cool og det rykker.

Efter halvanden time med “djab, keeek, one-tu, blååk og l-bø” (red: jab, kick, one-two, block og elbow) var jeg en træt lille dreng.

Med blanke øjne, ømme fødder og raske ribben gled jeg forsigtigt ned i den kolde udendørs-jacuzzi og erfarede, at der gerne måtte gå op til flere dage inden jeg skulle prøve igen. Det lille firben, der svalede sin hale i vandet, blinkede ligegyldigt. Måske, den har set en dansker-på-afveje før. Hvem ved?

http://www.phuket-muay-thai.com/