Sådan ripper du en video fra Youtube til din mobil

Således gør jeg, når jeg (i teorien) ripper en video-/eller musikfilm fra eksempelvis Youtube eller Google til min mobil:

Du skal bruge blot FireFox-browseren med et plugin og et program til konvertering (fra .FLV til .3GP). Med disse programmer kan du endog gemme i alle mulige andre formater, eksempelvis .WMV, .MP3 osv. Det er slet ikke svært.!

Indledende øvelser: 

Download føst Firefox-browseren fra Mozilla. Dette kan gøres her: Klik her>>

Download herefter Downloadhelper her >> , som er et plugin til Firefox’en, hvormed man kan downloade stream’ede videoer til sin harddisk. Du skal bruge din netop installerede Firefox, når du downloader dette plugin.

Til sidst skal du bruge et program, der hedder WinFF. Dette program er blot en skal, der forholdsvis brugervenligt pakker et kommandolinje-konverteringsprogram ind. Du kan downloade det her >>. Du skal bruge WinFF-setup filen.

Nu er du klar:

Når du vil downloade et videoklip, dirrigerer du din browser til det klip, du ønsker at downloade.

Eksempelvis (klik på billedet): Eksempel på url, rip

Læg her mærke til den “lille mand, der spræller” (ikke frækt) til højre for URL-adressen. Klik på ham og vælg at downloade .FLV-filen med det sigende filnavn (se billedet): Eksempel. Gem denne fil et sted på din harddisk, hvor du kan finde den igen (det må være din opgave, min ven).

Så langt så godt. Nu er filen din.! Ophavsretten må du selv slås med. Jeg er ret sikker på, at du ikke må det hér. Derfor er dette blot en teoretisk gennemgang.

Back to business: nu starter du dit spritnye WinFF-program, klikker på knappen “Add” og gennemser og finder den fil, du gemte lige før (det var dét, der var din opgave). Hvis du ikke kan finde filen, så gå hen og se skadestuen i fjernsynet i stedet for – så kan jeg ikke hjælpe dig. Når du har valgt filen, så vælger du blot dit outputformat, som eksempelvis kunne være .3GP, som de fleste moderne mobiler kan afspille. Du kan endda sætte flere filer i kø til konvertering på én gang.

rip_3_winff.jpg 

Dette efterlader dig med en fil, som du nu skal kopiere over på din mobil. Hvordan du gør det.? Det kan du godt selv.!

God fornøjelse.